Historien om Jensen

Om cyklerne og vores berømte kvalitet

“En ægte Jensen cykel”

Det hele startede

på Søborg Hovedgade 1, 2860 Søborg hos den legendariske Vallø Nielsen.

Tage Jensen

(Senior) var 21 år da han startede i branchen – oprindelig var det dyrlæge studiet der skulle finansieres af den vej, men få år senere i 1969 kunne Jensen overtage butikken som på daværende tidspukt primært solgte cykler og knallerter.

Jensen overtog

Et Cykel- og knallertcenter på 45 kvm – som trods sin lille størrelse – var populær og havde et stort udvalg.

Jensen cykler konceptet

Ideen opstod da Jensen læste en notits i lokalavisen, om en lille knægt, der fik en “Jensen” bil i 6 års fødselsdagsgave. En Jensen bil er håndbygget, hvorfor køberen skal vente i 12 år, før bilen er færdig.

Unikke og håndbyggede

Sådan noget vil eg bygge, tænkte Jensen – en kvalitets cykel som køberen skal vente på. Cykler, der skulle være unikke og håndbyggede.

Ide til handling

Der var ikke langt fra ide til handling, de første Jensen cykler blev bygget i kælderen på Strandvejen 134 – kunderne kunne selv bestemme alt lige fra stelfarve til reservedele, tilbehør etc. Cyklerne blev håndbygget fra bunden. De første håndbyggede cykler forlod forretningen i 1972. Det var 10 håndbyggede racercykler, som var væk på ingen tid.

I begyndelsen

Blev stel og dele købt hos grossister i Danmark – i takt med at efterspørgslen steg, blev dette led sprunget over, og der blev købt direkte ind fra leverandørerne fra Italien, Holland, Taiwan, Japan, og Tyskland.

I Taipei

Fandt man dygtige leverandører / samarbejds-partnere, som kunne levere den høje kvalitet, som er kendetegnende for en Jensen. Og da den første container ankom, gemte Jensen plomberne som et minde om at en ny ære var begyndt.

Alle dele

Uanset hvor de blev købt ind – blev indkøbt med det for øje at en Jensen cykel skulle være en specielt håndbygget cykel i top kvalitet, i samme stil som en Jensen bil.

Design

Internt blev der designet, så Jensen cyklerne har finesser som ingen andre har. Alle stel blev indkøbt rå – epoxy lakeret i Danmark – specielt bygget til den enkelte – alle slags cykler til alle højder og drøjde.

Mere plads i Ølstykke

Pladsen blev snart for trang på Strandvejen, så der blev købt mere plads i Ølstykke, som blev til en Jensen byggeafdeling med lager og en mindre butik. Derfra leveredes håndbyggede Jensen Cykler til Jensen butikkerne, der lå spredt udover Storkøbenhavn.

Forretninger

Den største forretning lå på Søborg Hovedgade 34, de andre butikker lå på hhv. Strandvejen 134, Jagtvejen, Amagerbrogade og Ølstykke.

Udviklingen

I 1969 – kort tid efter at Jensen havde overtaget Knallert og cykel centret – blev bygningen på Søborg Hovedgade 34 købt og ombygget, der blev etableret hovedkontor og en butik på 400 m2.

25 års jubilæum

CK Centret kunne fredag den 15. april 1994 holde 25 års jubilæum det gik ikke stille for sig. Der var både pigegarden, buffet og gode tilbud på Jensen cykler. Alle var indbudt, og der kom mange gratulanter, og hele Søborg Hovedgade summede af liv.

Jensen Senior lukker firmaet

Ølstykke blev også for trang, så fabrikken på Ellekær 3 i Herlev blev rammen om produktionen, hvor de sidste Jensen Cykler blev bygget i 2008. Jensen Senior går på pension og vælger at lukke firmaet, da Jensen junion ikke på daværende tidspunkt ønsker at overtage firmaet. Jensen cykler sluttede sin første epoke af med lagersalg, hvor lageret blev tømt. En æra i Jensen historien sluttede på festlig og fornøjelig vis.

Jensen Junior genopstarter firmaet

Fra lukningen af byggeafdelinger i Danmark i 2008 til genåbningen i Herlev i April 2010, har Jensen cykler ikke ligget på den lade side.

Samarbejdspartner

En mangårig samarbejdspartner i Tyskland er nu blevet skolet til at bygge Jensen cykler, efter samme høje kvalitets krav, som der var i bygge-afdelingen i Danmark.

Delene

Som stadig bliver udvalgt fra fabrikker og producenter i hele verden, bliver stadig indkøbt af Jensen junior, som også selv stå ved samlebåndet i Tyskland, når cyklerne produceres.

De høje samlekrav

Er essentielle og et varemærke for Jensen cykler, der stadig holder fokus på kvalitet og stilrent design. Mange nye og spændende produkter er under udvikling, og specielle hjulsæt og lækre detaljer bliver en stadig mere udpræget billede på Jensens håndbyggede cykler.

Ny specialproduktion

I 2011 startes en lille, men eksklusiv produktion, med special cykler og fremtiden bliver ikke kedelig.

Produktionen udvides

2016 bliver året hvor Jensen går over til ren håndbyg af den gamle kvalitet. Alt fra hjul til samling af selve cyklen foregår i Herlev og er på bestilling. Nye spændende modeller er kommet til og vi har nu egen afdeling for firma cykler.